God-morgen-marked

Standard

Torvehallerne Torvehallerne har fået en ny stand – restauranten GRØD er rykket ind.. Uhm.. er der nogen bedre måde at starte morgenen på??

Vi var i det eksperimenterende hjørne, da vi ramte GRØD kl. 8.00 på en lækker solbeskinnet onsdag morgen, så vi kastede os ud i 4-korns grød kogt på gulerodssaft med ingefærsirup, friske æbler, bagte hørfrø og rosiner. GOD DAMN det var lækkert!! 40 kr. for en god portion grød 🙂

However – et kæmpe minus er dog, at man kun kan få filterkaffe, men så er det jo godt at Coffee Collective ligger lidt længere nede ad gangen 🙂

Hos Coffee Collective bliver der virkelige kælet for kaffen. Men skal vi være helt ærlige, levede kaffen denne morgen ikke helt op til forventningerne. Kaffebønnen var meget bitter og mælken lidt til den kolde side. Petitesser måske – men ikke når man betaler 35 kr. for en lille bitte latte.

Alt i alt er Torvehallerne dog et skønt sted at starte sin dag 🙂

Torvehallerne – Frederiksborggade 21, 1360 København K

http://torvehallernekbh.dk/ – http://coffeecollective.dk/ – http://www.groed.com

Åbningstider: mandag-torsdag (7.00-19.00), fredag (7.00-20.00), lørdag (8.00-18.00), søndag (8.00-17.00)

Reklamer

Et kaffeeventyr

Standard
Et kaffeeventyr

Vil du gerne nyde din kaffe i eventyrlige omgivelser serveret i yndlingsstellet? Så lever The Royal Cafe helt sikkert op til dine fine fornemmelser.Her går indhold og indretning op i en højere enhed og supplerer hinanden smukt.

Godt skjult bag Strøgets hektiske Amagertorv, ligger denne lille eventyrperle. Cafeen er særligt værd at besøge efter en hektisk arbejdsdag eller en udmattende shoppingtur.

Når du træder ind i cafeen er det som at være Alice i Eventyrland. De næsten 10 meter til loftet, smukke lysekroner, der pryder lofter og små udstillinger og nipsting, der omringer lokalet, skaber en eventyrlig og stilfuld atmosfære. Designet er fra bl.a. fra Holmegaard, Royal Copenhagen, Georg Jensen, Rosenborg Slot, Bang & Olufsen, Kvadrat og Carlsberg, og kan købes i cafeen.

Men det er ikke kun indretningen, der er eventyrlig. Også menukortet byder på eventyrlige fristelser. Prøv den lære smushi – som er et kryds mellem sushi og traditionelle danske åbne sandwich – smørrebrod. Resultatet er lille sandwich med alle slags fyld, kunstnerisk dekoreret.

Besøger du cafeen om eftermiddagen, findes et fantastisk udvalg af hjemmebagte kager, der kan nydes sammen med forskellige varianter af the eller kaffe, eller prøv cafeens anbefalelsesværdige chai latte. Priserne er lidt højere end de almindelige cafepriser, men kvaliteten følger også med op.

Cafeen har desuden et dejligt skjult udendørsområde, hvor du kan nyde din mad, nå vejret tillader det.

Så er du er til eventyrlig stemning, hvor det er muligt at få kaffe og kage serveret på yndlingsstellet – så længe det er i kollektionen, er The Royal Cafe et besøg værd. Lidt kongelig har man vel lov til at være?

———————————————————————————————————————

The Royal Smushi Cafe, Amagertorv 6, 1160 København K
Åbningstider: Mandag til fredag 10-19, Lørdag 10-18 og søndag 11-17

Tak for kaffe og onsdagsquiz

Standard

Tak for kaffe“Gooooodmorgen – vil I være med i onsdagsquizzen?” Sådan blev Coffenhagen mødt, da vi onsdag morgen gæstede den hyggelige lille perle i indre København “Tak for kaffe”.

Noget forvirrede takkede vi ja – og fik besked på at dagens kategori var Cuba. Reglerne var simple – svarede du rigtigt, var kaffen på cafeens regning. Et fantastisk lille påfund, som gjorde, at man som gæst kom i snak med den smilende barista bag baren – og den gratis kaffe var blot et ekstra plus.

Cafeen har formået at være en lille lokal cafe – til trods for den ligger lidt midt i den travleste og mest turistede del af København. Stort set all gæster, der kom onsdag morgen, var på fornavn med baristaen og fik sig lige en lille sludder over kaffen.

Udover at servere fabelagtig kaffe, byder cafeen også på hjemmebagte boller, yoghurt, kager, havrefras og andre lækkerier – altsammen til meget rimelige priser. Vi gav 20 kr. for en müslibolle med ost og 35 kr. for en stor og dejlig latte.

Cafeen har ikke så mange pladser inden døre – men til gengæld kan man sidde udenfor i solen og hygge sig.

Kig forbi og vær med i onsdagsquizzen hver onsdag fra 8.00-10.00 eller til torsdagssnegle dagen efter.

Vi siger i hvert fald TAK FOR KAFFE!!

——————————————————————-

Tak for kaffe – Niels Hemmingsensgade 10, København

https://www.facebook.com/Takforkaffe1

Åbningstider: mandag-fredag (8.00-16.00), lørdag (9.00-16.00)

Ro på Nørrebro

Standard

Kaffecafeen Find lidt arbejdsro på en af Københavns mest hektiske gader – Nørrebrogade! Det lyder måske som en umulig opgave, men det lykkedes i dag. Ikke at jeg påstår, der ikke er mange skønne små kaffebarer på Nørrebrogade – for det er der – det ligefrem vrimler med dem i sidegaderne. Men rigtig mange af dem er meget små og deraf følger, at lydniveauet kan være mindre hensigtsmæssigt, hvis man skal arbejde..

På vej ned af Nørrebrogade cyklede jeg forbi Kaffehuset og tænkte, at den var et besøg værd.  Cafeen er kun lidt over et halv år gammel – og meget stor for Nørrebroske standarder. Alligevel har de dog formået at skabe en hyggelig og meget lys stemning, som indbyder til, at man sidder og fordyber sig i bøger og computere, hvilket 90 % af de besøgende på cafeen i dag gjorde. Cafeen har både høje og lave borde, bænke og stole – og går man lidt længere ind i cafeen finder man også mormor sofaer og små hjørner, hvor man kan sidde og have en privat snak.

Betjeningen var super venlig – og kaffen virkelig god. Man får en stor latte (som rent faktisk er en STOR latte) til 35 kr. Dertil serverer cafeen også frisklavede sandwich til 45 kr., morgentallerkener, boller, kage og  milk shakes – alt sammen til studievenlige priser.

Her kunne jeg godt sidde og arbejde lidt en anden god gang 🙂

Kaffehuset – Nørrebrogade 44, 2200 København N

http://www.facebook.com/kaffehuset44

Åbningstider: mandag-fredag (7.30-21.00), lørdag-søndag (9.00-21.00)

 

 

Perfekt til en gåtur

Standard

Kafferiet3Foråret er over os – og endelig, endelig, endelig kan man komme ud og nyde solen og den friske luft. Men når man går der langs vandet på Esplanaden, kan vinden alligevel være lidt kold og nødvendiggøre en lille kop kaffe at varme sig på 😉

Så er der kun et at gøre – ind på kafferiet – her får man den skønneste kop kaffe – med den helt rette størrelse (dejlig stor, så man kan gå en laaaaaaaang tur) 🙂

Kaffebaren er det hyggeligste lille sted – meget intimt – men det har derfor også kun meget få siddepladser, og der bliver meget hurtigt meget varmt derinde. Kaffebaren har en masse søde, lækre sager, man kan smovse sig i.

Endelig er det nødvendigt at give to go kopperne en lille kommentar med på vejen – de er lyserøde – og ikke bare lidt lyserøde, men super lillepige lyserøde. Absolutely adorable – men jeg kender flere mænd, der ville kvie sig ved at blive set med en sådan kop – kaffen er dog så god, at man glemmer alt om koppen 🙂

Go, Go, Go

Kafferiet – Esplanaden 44, 1263 København K

http://www.kafferiet.net/

Åbningstider: mandag-fredag (7.30-18), lørdag-søndag (10-18)

Et strejf af solskinsøen

Standard

Ingolfs kaffebarHvem skulle have troet det? Midt på Amager, nede af en lille sidegade, ligger Ingolfs Kaffebar – en sand lille perle med bornholmske aner.

Cafeen er indrettet med ældre møbler og emmer af hygge, mormor og afslappet stemning. Udover de mange pladser indenfor, har cafeen også en skøn lille baghave med masser af plads og solskin.

Her til morgen fik vi serveret en lækker, lækker brunchtallerken. Enkelt, men lækkert. Hjemmebagt groft brød, yoghurt med hjemmelavet musli, frisk frugt, god ost og hjemmelavet marmelade, kartoffelrösti, avokado og syltede tomater.. uhm.. Altsammen for 135 kr. Cafeen serverer salater, supper, risotto m.m. Altsammen økologisk og lækkert.

Kaffen! Vi startede med en helt igennem skøn cafe latte, hvor temperaturen, fylden og bønnen var ramt lige i skabet. Derefter prøvede vi en cappuchino – som var god – men dog manglede en smule skum og fylde.

Alt i alt – en lækker, lækker søndag morgen – og virkelig turen til Amager værd! Så kom frisk til ønskeøen 🙂

Ingolfs Kaffebar – Ingolfs Allé 3, 2300 København S (aka Ønskeøen)

http://www.ingolfskaffebar.dk/

Åbningstider: mandag-tirsdag (10-22), onsdag-lørdag (10-24), søndag (10-18)

 

Kvalitetskaffe og hjemmebagte boller

Standard
Kvalitetskaffe og hjemmebagte boller

Cafeen ligger  i Gothersgade i et lille hvidt to-etagers hus. En rigtig hyggehule. Indretningen er hip, men på en måde som spreder hygge og skaber en afslappende stemning, og personalet er utrolig imødekommende.

Cafeen tilbyder et lækkert udvalg af kvalitetskaffe fra bla. Coffee Collective, og med at hav af espressovarianter. Jeg kan varmt anbefale at kombinere morgenkaffen (deres latte-triple er fabelagtig, men stærk!) med de hjemmebagte boller og den hjemmelavede nutella. En fantastisk start på dagen! Er du ikke til hjemmebagte boller, så er der også mulighed for at snuppe en lækker croissant, brownie eller noget helt tredje.

Men cafeen rummer også mange andre muligheder end kaffe. Udvalget består blandt andet af forskellig friskpresset juice, smoothies, kvalitets the og lækker varm kakao.

Sidder du i vinduet og nyder din kaffe og avis, så har du en fabelagtig udsigt over Rosensborg og Kongens Have. Er du mere til hyggesnak med veninderne, så har cafeens øverste etage et hyggeligt rum med god plads.

Alt i alt er meget anbefalesværdig café, især hvis du vil have en god start på dagen!

Det Vide Hus er i øvrigt ret aktive på sin facebook side http://www.facebook.com/detvidehus, så følg med her!

————–

Cafe Det Vide Hus, Gothersgade 113, København K

man – fre: 07:30 – 18:00
lør – Søn: 10:00 – 17:30